STIAGERGRUNDEN

Værløse Bymidte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Husorden

 

Affald: Affaldsskakten må kun benyttes til affald, der er forsvarligt indpakket.
Affald, der ikke kan gå i affaldsskakten, kan anbringes i container i de affaldsrum, der befinder sig under de enkelte affaldsskakte. Det understreges, at disse rum ikke er til storskrald. Storskrald, incl. store papkasser, der ikke er foldet sammen, skal bringes til kommunens containerplads på Ballerupvej.
Flasker, glas, aviser, reklamer og ugeblade kan afleveres i de dertil af kommunen opstillede containere. 
  
Altanerne må kun males i de oprindelige farver.
Afskærmning af altaner må alene ske med kraftigt lærred i en farve godkendt af bestyrelse/udlejer.
Tøjtørring må kun finde sted under altanbrystningen. 
  
Anlægget stilles under ejernes beskyttelse.
Cykling og knallertkørsel på arealerne mellem ”husene” er ikke tilladt.
Afbrækning af grene, beskæring af træer eller buske samt blomster er forbudt. Forældre må nøje indprente deres børn, at disse regler overholdes.
Henkastning på bebyggelsens frie arealer af papir og ikke mindst flasker og andre effekter, der kan ødelægge bebyggelsens maskiner, er forbudt.
Støjende leg må ikke finde sted efter kl. 20.00. 
  
Bad og toilet: I toilettet må intet henkastes, som kan tilstoppe afløb.

Afløb skal holdes rensede. Fejl ved anlægget skal straks meldes til foreningens vicevært.
Vandhaner, som støjer eller er utætte, skal beboerne straks foranledige repareret for egen regning. 
  
Barnevogne, cykler, legetøj m.v. må ikke henstå på gangfliserne eller trappeopgange, men henvises til beboernes kælderrum.
Knallerter henstilles i P-arealet. 
  
Elevatorerne må ikke overbelastes. Der henstilles til sikker brug i henhold til de forskrevne regler.
   
Husdyr: Ved indflytning kan medtages nuværende husdyr (lille husdyr/hund/kat). Efterfølgende anskaffelse af tilsvarende husdyr skal godkendes af henholdsvis bestyrelsen (for ejere) og af udlejer for så vidt der er tale om en udlejet lejlighed.
Alle husdyr skal, når de færdes uden for lejlighederne føres i snor. 
Fodring af dyr eller fugle er forbudt på ejendommens arealer, når dette forvolder griseri eller er til gene.
Eventuel afføring skal straks fjernes af dyrets ejer. 
  
Forurening: Enhver form for forurening eller beskadigelse af ejendommen er forbudt. Der må ikke i ejendommen anbringes ting, som ved lugt, støj eller lignende er til fare eller gene for ejendommens beboere.
Fodtøj, barnevogne, legetøj og lignende må ikke henstilles på trapperne.
Er en beboer skyld i forurening af trapper, må nødvendig rengøring omgående foretages af vedkommende beboer eller på dennes bekostning. 
  
Leg og boldspil: Børns leg må ikke finde sted på trapper, i kældergange eller andre steder, hvor det er til gene. Brug af farlige legeredskaber som bøsser, flitsbuer eller lignende er forbudt.
Der må ikke skrives eller tegnes på mure, døre og trappeopgange; ligesom ejendommen og dens inventar heller ikke på anden måde må beskadiges.
   
Parkeringstilladelse (mærkat) uden tidsbegrænsning til P-kælderen udstedes efter ansøgning af Furesø Kommune. Ansøgningsskema samt vilkår for udstedelse af parkeringstilladelse kan rekvireres ved henvendelse til Furesø Kommune, Vej, Park og Forsyning, Stiager 2, 3500 Værløse, att. Birgit Kjærsgaard. Tlf. direkte: 72 35 53 61. Mail: benpost@furesoe.dk
  
Radio, båndoptagere m.v.: Højt radiospil m.v. er ikke tilladt, såfremt det er til gene for andre. 
  
Skiltning må ikke finde sted uden bestyrelsens godkendelse. 
  
Tæppebankning og anden forurening må ikke finde sted fra altaner, vinduer eller trapper. 
  
Boremaskiner m.v.: Boremaskiner, bankende og vibrerende værktøj må ikke benyttes mellem kl. 20.00 og 09.00. 
  
Vinduer og døre: Beboerne skal anmelde ituslåede ruder til viceværten.
Alle døre, der er forsynet med dørlukker, skal være lukkede og må ikke holdes åbne ved anbringelse af sten eller lignende.
Kælderrum skal være aflåsede, selv om rummene ikke benyttes. 
  
Vicevært Martin Ruberg kan træffes på telefon 41 16 20 33 eller på mail: Rubergs@mail.dk
Alternativt kan der lægges brev/beskeder m.m. i dertil indrettet postkasse ved beboernes postkasser i nr. 75. 
  
Overtrædelse af Husorden: Såfremt ejendommens bestyrelse bliver bekendt med overtrædelse af foranstående husorden, vil den pågældende ejerlejlighedsejer/lejer modtage advarsel herom. I gentagelsestilfælde vil ejeren blive påkrævet at fraflytte sin ejerlejlighed/lejelejlighed, evt. ved rettens hjælp, jfr. vedtægternes § 24. For skader på ejendommen eller noget til bebyggelsen hørende, vil den pågældende blive gjort erstatningsansvarlig.


Vedtaget på generalforsamling den 24. marts 2010.

 

 

 

Copyright © 2011 Bymidten-vaerloese.dk • Privacy Policy • Terms of Use